Glad pige på hest/gynge by Krogager
Glad pige på hest/gynge a photo by Krogager on Flickr.

Lørdagen var lidt kedelig vejrmæssigt, men ikke desto mindre lykkedes det at kreere en ny gynge af et gammelt bildæk. Ideen var godt nok hugget, men udførelsen var helt min egen. Og i dag er den så blevet testet af samtlige børn på vejen. Det var en kæmpe succes. Også hos Katinka.

Vores ældste datter er mistænkeligt klog. Det bør jeg jo ikke brokke mig over. Det er fantastisk dejligt. Det store problem er bare, at det er på det matematiske område, hvor hverken far her eller moderen mener at have vores kernekompetencer. Så hvor har hun de evner fra?

Ja, det var et af resultaterne af gårdsdagens forældremøde, hvor vi nærmest fik skamrost vores døtre. Det belgiske skolesystem passer foreløbigt rigtig godt til Ea, da hun elsker alt det boglige og tilsyneladende – sammen med sin indiske veninde – er blandt de bedste til matematik. Så god at Madame lærerinde er bange for at de to keder sig. Og hvis jeg kan mistænke Ea for at være skiftning, så må jeg også mistænke Katinka for at have en lys og en mørk side (eller noget i den retning), for hun blev rost for altid at høre efter og sidde stille og opføre sig pænt. Hvis bare det var tilfældet herhjemme…

Men, alt i alt er vi nu ganske godt tilfredse med den belgiske skole, vi har fundet her. Der går rygter om, at det kunne have været ret slemt og slet ikke så hyggeligt som vores skole, så vi har vist været heldige. Og så skal faderen ikke blære sig mere (i dag).

Nå ja det var da godt nok ikke mig personligt, der havde kongeligt besøg, men jeg var da til stede og det er vel næsten lige så godt. Altså da Joakim kiggede forbi Bruxelles. Desværre havde han ikke følgeskab af Marie, men til gengæld fandt jeg så ud af, hvem den belgiske prinsesse Astrid er. Hun hjalp så Joakim med at indvie den nye danske kirke her i byen. En spændende oplevelse, for det sker jo ikke så forfærdeligt tit, at man lige indvier en ny kirke. Men, så kan man tilføje et kryds på listen over "must do"-ting.

Og jeg har endda beviser, for det lykkedes Katinka og Line at snige sig ind i tv-kameraernes dækningsfelt. Se bare her:

 

Hold da op! Sikke en sommer. Ja ikke at der skete det helt store på rejsefronten. Kun en tur til Danmark og tilbage igen. Til gengæld skete der så rigeligt undervejs.

Bare lige for at få styr på sommerens indtryk kan jeg vist sige "check" til følgende:

– far for tredje gang CHECK

– renovering af badeværelse i sommerhus CHECK

– ansættelse som filosofilærer på Europaskolen CHECK

– kolbøtte på cykel CHECK

– briller efterladt på havets bund CHECK

– briller genfundet fra havets bund CHECK

– konstatering af alt for højt kolesteroltal (sikkert arveligt) – ja, jeg er vist ved at blive gammel CHECK

– et tabt arvelod = tåbelig familiestrid kørt op i spids CHECK

– ingen blogposter i ugevis CHECK

Det sidste skal der ændres på…

Seneste opdatering blev vist skrevet med en smule koldsved på panden til trods for, at det var midt i aldeles glædelige begivenheder. Som bekendt var vores lille Liva (ja, det skal hun hedde) kommet til verden, men det var som nævnt lige lidt for tidligt og dermed midt i et badeværelsesrenoveringsprojekt. Dermed var far her en smule presset.

Men, det er heldigvis gået over. Den unge dame har spredt hygge og glæde i den lille eller nærmere mellemstore familie. Begge storesøstre er mægtig interesserede i lillesøster om end Katinka mener, at Liva kun er hendes lillesøster og hun selv er Eas lillesøster. Man kan jo ikke have to småsøstre…

Badeværelset er nu færdigt – der mangler kun en besøg fra en elektriker – så nu kan der slappes af (og klippes hæk, slås græs, males dør og ordnes alle de andre hyggeprojekter, jeg havde planlagt). Så alt i alt er der ro over feltet og f.eks. hygger pigerne nu sammen om en lille foto-session med den yngste lillesøster.

Nu troede vi lige, at vi kunne planlægge det hele, men så var der èn, der ville det anderledes. Dermed blev vi forældre til vores tredje lille pige her til morgen kl. 10.59. For første gang som kejsersnit og lad det bare være den sidste gang på den vis, for det var ikke lige noget for far her.

Der var absolut ikke noget i vejen med hele proceduren, der gik meget stille og roligt og meget professionelt. Fra overlægen kom ind på operationsstuen til der kom en baby ud, gik der vel ikke mere end 5 minutter. Meget imponerende. Men det kunne så ikke ændre på, at jeg synes det hele var lidt skræmmende, når det nu var gået på naturlig vis de første to gange.

Nå, men timing er så ikke den nyankomnes force. Jeg var kun lige nået halvvejs rundt om den kommende brusebiche med nye fliser og dermed står der nu et mildt sagt halvfærdigt badeværelse og venter i sommerhuset i Pøt. Så nu skal der lige tænkes i alternativer. Men nu tager vi lige et døgns tid på barselsafdelingen og så må vi se, hvad der skal ske derefter.

Pyha, det var lidt af en weekend. Vi havde inviteret hele Eas klasse til børnefødselsdag nede i én af de lokale parker, så først måtte vi igennem et par dage med krydsede fingre i håbet om godt vejr, og derudover skulle der forberedes kager og skattejagt.

Men, så gik det faktisk også ganske godt. Der var i hvert fald intet i vejen med vejret. Og der er heller ingen, der kan klage over kagerne, der bestod af en kanelsnegls-kagepige med rødt vingummi-hår, og dertil kunne man så mæske sig i gulerodskage-muffins med lyseblåt, lyserødt og gult glasur. Det var så overdådigt, at det tiltrak stort set alle andre i hele parken og Line blev endda spurgt, om vi var professionelle fødselsdagsarrangører. Se, det var da en ide. Ea har i forvejen snakket en del om, at hun synes, far skal være bager.

Nå, men til trods for at der var en fantastisk legeplads i parken, så mente vi jo, at der skulle lidt ekstra til, så far her havde forberedt en lille skattejagt. Det viste sig at være noget af en udfordring. Først og fremmest fandt en flok fremmede unger skatten længe før "vores" børn, så der skulle lige forhandles lidt. Dernæst blev mine franskkundskaber udfordret på det grundigste – hvilket til sidst resulterede i et af børnene forsigtigt sagde: "Hr., må vi godt gå over og lege nu?". Man kan da i hvert fald ikke klage over mangel på høflighed, vel? Men, skattejagten blev nu hastigt forkortet, så vi endelig kunne finde skatten (oppe i et træ) og så var der ellers fri leg og fangeleg med far her (den slags kan sprogbarrierer ikke ødelægge).

Ea var meget tilfreds med dagen, og så kan jeg jo heller ikke være andet, men skal nu lige afpudse mit franske vokabularium angående skattejagter…

Så er weekenden skudt i gang. For én gang skyld bliver den skudt i gang i et hæsblæsende tempo. Vi har på de første par timer – var oppe omkring kl. 8 – nået morgenmaden, tegnet med citronsaft (usynligt blæk) og fedtfarver, lavet koldbøtter og overvejet muligheden af at flyve med drager i vores 50 kvm store have. Det skal nok blive en god weekend.

Derudover håber jeg da lidt på at komme i gang med mit kursus i projektledelse. Det er lidt af et monsterprojekt – når man lige kikker på lærebøger og opgaver, men det ser meget spændende ud, så jeg er ikke ligefrem skræmt fra tanken. Sådan at få personlige erfaringer sat i system, tror jeg, bliver en stor aha-oplevelse. Den slags giver energi og lyst til mere.

Og kan vi nu holde dampen oppe hele weekenden, så kan det da være, at der bliver tid til at læse lidt videre. Lige i øjeblikket er det store læseprojekt Danmarkshistorien i 14 bind. Jeg har således kastet mig over Politikens DK-historie fra 60'erne. Meget velskrevet og underholdende, så det er slet ikke så tungt, som det lyder. Samtidig har jeg fået lyttet en masse til lydbøger. En hel ny verden har der åbnet sig for mig. Det er mest krimier, men jeg har rent faktisk også lyttet mig gennem både en "Landsbydegns dagbog" og "Tine". Jeg debaterer stadig med mig selv, om det fungerer at løbe samtidig med, at man lytter til den slags kanon-litteratur, men foreløbig er jeg positiv stemt. Jeg behøver trods alt ikke tænke så voldsomt for at trække vejret og holde benene i gang, og så kan man jo sige, at man på én gang passer både krop og sjæl.

Hvad skete der egentlig lige med ham skuespilleren, der spillede Biff i alle "Tilbage-til-fremtiden"-filmene? Ikke lige det spørgsmål der har naget mig så voldsomt meget, men jeg faldt tilfældigt over svaret for nogen tid siden.

Og han er såmænd en ganske underholdende fyr. Lidt stand-up komik krydret med egne sange er vist, hvad han fordriver tiden med og netop én af sangene har jeg taget lidt til mig. Særligt nu da vi venter datter nr. 3. I øjeblikket er der godt nok ikke de store bekymringer om den sag, men tænk nu lige på, hvad der sker om en 10-15 år, hvor rækken af unge fløse, der dukker op ved hoveddøren, begynder at vokse. Har allerede hovedpine ved tanken. Men, altså der er en form for trøst at hente hos Biff…

Familien vokser. Hastigt kan man vist roligt sige. Vi tilføjer som nævnt selv endnu et lille skud på familietræets stamme til august. Og som altid er det jo en pige.

Det handlede nemlig også om en pige her i weekenden, hvor vi var i Danmark for at fejre familiens yngste medlems dåb. Så min lille niece kan nu officielt kalde sig Kaya. Og jeg kan endnu engang officielt kalde mig en meget stolt onkel. Ja, det er jeg såmænd vældig glad for og det var en dejlig dag med strålende solskin og hyggelige mennesker.