Det havde godt nok været en plan længe, men da der så lå sne på terrassen her til morgen, blev det ekstra presserende at få skiftet til vinterdæk. Nu skal vi jo også snart hjem til det kolde Nord, så det var nødvendigt at komme ned på værkstedet og få gjort noget ved sagen (vi har jo kun dækkene og ikke ekstra fælge).

Nåmmen, den slags er altid en begivenhed, hvor jeg lige skal tage tilløb, da det involverer kommunikation på fransk med en fyr, der efter min beskedne vurdering taler fransk med belgisk og måske endda brusselsk dialekt. Det er med andre ord ikke altid nemt at fatte, hvad der bliver meldt tilbage om bilens tilstand. Han har det så heller ikke altid nemt, når jeg forsøger at forklare et eller andet om nogle tekniske dele, jeg ikke engang kender de danske betegnelser for. Det har blandt andet bevirket ved tidligere lejligheder, at kommunikationen er blevet kogt ind til bemærkninger som “mort” (død) og “fini” (slut). Det kan man jo ikke tage fejl af. Heldigvis er det da endnu ikke hele bilen, der får disse betegnelser, men kun udskiftelige dele, så der er stadig liv i maskineriet.

Men, nu er min mekaniker og jeg så nået til et punkt, hvor han – tror jeg – forsøger at komme mig lidt i møde med en smule engelsk. Det er virkelig en lille smule, for som regel begrænser det sig til en afsluttende bemærkning med “allright” fra hans side. Så ved jeg, at vi har tingene på de rene. Modsat tog jeg så mig selv i at afslutte vores samtale i dag med et “d’accord”. Vel at mærke efter at han havde fortalt mig en lang smøre om arbejdsugens længde og hvorfor han ikke havde indkaldt hjælp til en lørdag, hvor garagen ellers var fyldt med biler. Det var i hvert fald, hvad jeg tror, han fortalte, og derfor satsede jeg og indskød dette “d’accord” for at signalere, at jeg havde fattet et eller andet i hans fortælling. Så vi er godt kørende på det kommunikative plan han og jeg.

Vores ældste datter er mistænkeligt klog. Det bør jeg jo ikke brokke mig over. Det er fantastisk dejligt. Det store problem er bare, at det er på det matematiske område, hvor hverken far her eller moderen mener at have vores kernekompetencer. Så hvor har hun de evner fra?

Ja, det var et af resultaterne af gårdsdagens forældremøde, hvor vi nærmest fik skamrost vores døtre. Det belgiske skolesystem passer foreløbigt rigtig godt til Ea, da hun elsker alt det boglige og tilsyneladende – sammen med sin indiske veninde – er blandt de bedste til matematik. Så god at Madame lærerinde er bange for at de to keder sig. Og hvis jeg kan mistænke Ea for at være skiftning, så må jeg også mistænke Katinka for at have en lys og en mørk side (eller noget i den retning), for hun blev rost for altid at høre efter og sidde stille og opføre sig pænt. Hvis bare det var tilfældet herhjemme…

Men, alt i alt er vi nu ganske godt tilfredse med den belgiske skole, vi har fundet her. Der går rygter om, at det kunne have været ret slemt og slet ikke så hyggeligt som vores skole, så vi har vist været heldige. Og så skal faderen ikke blære sig mere (i dag).

Nå ja det var da godt nok ikke mig personligt, der havde kongeligt besøg, men jeg var da til stede og det er vel næsten lige så godt. Altså da Joakim kiggede forbi Bruxelles. Desværre havde han ikke følgeskab af Marie, men til gengæld fandt jeg så ud af, hvem den belgiske prinsesse Astrid er. Hun hjalp så Joakim med at indvie den nye danske kirke her i byen. En spændende oplevelse, for det sker jo ikke så forfærdeligt tit, at man lige indvier en ny kirke. Men, så kan man tilføje et kryds på listen over "must do"-ting.

Og jeg har endda beviser, for det lykkedes Katinka og Line at snige sig ind i tv-kameraernes dækningsfelt. Se bare her:

 

Man skal jo have noget at brokke sig over. Ja, jeg er da lige ved at gå så vidt, at jeg vil sige, at hvis man ikke har noget at brokke sig over, så burde man egentlig brokke sig over det. Nå, men vejret kan vi da i hvert fald altid brokke os over. Der er vel bred enighed om, at denne sommer ikke lige har været, hvad den burde være rent vejrmæssigt. Men, nu risikerer jeg så, at jeg må brokke mig over, at jeg ikke engang kan brokke mig over det. For lige pludselig er det blevet sommer her ved indgangen til de normale efterårsmåneder. Der er helt fantastisk og giver mig da trods alt en tro på, at jeg nok skal nå at tanke al den energi, der er behov for til at komme gennem det forventeligt regnfulde efterår. Jeg mente ellers lige, at jeg havde opdaget årsagen til den manglende sommer, idet en lokal apoteker reklamerede (og vist stadig gør det) for "prevention été" – sommerprævention. Ja, man kunne jo foranlediges til at mene, at han havde solgt al for meget af den slags, men måske er forsyningerne så sluppet op nu.

I et land, hvor der efter sigende er én bil pr. to indbyggere, kan det vel næppe undgås, at der tages særlige hensyn til netop bilerne. På den vis er det et på sin vis glimrende system her i byen, hvor man kan reservere plads foran sit hus i et bestemt tidsrum, hvis man f.eks. skal flytte eller den slags. Altså rykker det kommunale skiltehold ud, og sætter parkering forbudt-skilet op i den periode, man har bestilt. Fin service. Hvis det da ikke lige er, at man ikke benytter sin bil et par dage, og så har sin bil stående et sted, hvor der kommer skilte op, og man ikke lige når at flytte den i rette tid. Jeg har heldigvis ikke prøvet det, men her til morgen måtte jeg lige standse for at se den kommunalt ansatte biltyv "in action". En uheldig bilejer (ja, jeg formoder selvfølgelig, at han ikke havde parkeret der med antagelsen, at der ikke ville ske noget) holdt ud for sådanne skilte og så var politiet der med det samme. Og deres fingernemme hjælper, der med en af de hersens metaldimser lirkede bildøren op for så at slippe håndbremse og gear, så bilen ikke gjorde modstand, da han efterfølgende slæbte den fra stedet (ja ja, med kranvogn altså).

Spændende optrin – men faktisk ikke så sjældent et syn.

Ja, det er jo da godt nok et par dage siden, men derfor kan man vel godt lykønske DK og jer derhjemme med et veloverstået valg. Nu da hysteriet har lagt sig, kan man vel godt tillade sig at summe lidt over resultatet. Set hernede fra var det jo et helt fantastisk valg. Det endte jo med, at der rent faktisk blev valgt en regering. Om det var den rigtige eller ej, vil jeg lige i denne omgang undlade at kommentere, men det er da fantastisk, at man kan vælge en regering på lidt over 20 dage. Hernede er der jo gået hen ved 15 måneder uden, at man er kommet til samme resultat. Det er endte så i den forgangne uge med, at den gode Verhofstadt gav endeligt op, for ikke at spilde mere af sin personlige karriere på det pladder. Så hellere komme videre ud i den internationele politiske sfære. Om det så er bedre skal jeg lade være usagt.

Og mens jeg nu lige er ved nyhederne fra Belgien, så kan man jo konstant blive overrasket over, hvor langt bagefter dette land egentlig er på mange områder. F.eks. har jeg i længere tid taget mig til hovedet over bilisternes manglende fornemmelse for sikkerhed. Især deres børns sikkerhed. Man kan ganske ofte se børn tumle rundt på bagsædet og rundt i bilen uden at være spændt fast – nå ja det gjorde vi jo også selv, da vi var små, men budskaberne fra sikkerhedskampagner i de sidste tyve år har alligevel sat sig fast, og så overrasker det jo, når der som noget helt nyt pludselig dukker sikkerhedskampagner op på belgisk tv, mens politiet ligeledes stiller lyspaneler op med opråb som: "spænd børnene fast" (i bilen altså…). Forhåbentlig virker det så.

Pyha, det var lidt af en weekend. Vi havde inviteret hele Eas klasse til børnefødselsdag nede i én af de lokale parker, så først måtte vi igennem et par dage med krydsede fingre i håbet om godt vejr, og derudover skulle der forberedes kager og skattejagt.

Men, så gik det faktisk også ganske godt. Der var i hvert fald intet i vejen med vejret. Og der er heller ingen, der kan klage over kagerne, der bestod af en kanelsnegls-kagepige med rødt vingummi-hår, og dertil kunne man så mæske sig i gulerodskage-muffins med lyseblåt, lyserødt og gult glasur. Det var så overdådigt, at det tiltrak stort set alle andre i hele parken og Line blev endda spurgt, om vi var professionelle fødselsdagsarrangører. Se, det var da en ide. Ea har i forvejen snakket en del om, at hun synes, far skal være bager.

Nå, men til trods for at der var en fantastisk legeplads i parken, så mente vi jo, at der skulle lidt ekstra til, så far her havde forberedt en lille skattejagt. Det viste sig at være noget af en udfordring. Først og fremmest fandt en flok fremmede unger skatten længe før "vores" børn, så der skulle lige forhandles lidt. Dernæst blev mine franskkundskaber udfordret på det grundigste – hvilket til sidst resulterede i et af børnene forsigtigt sagde: "Hr., må vi godt gå over og lege nu?". Man kan da i hvert fald ikke klage over mangel på høflighed, vel? Men, skattejagten blev nu hastigt forkortet, så vi endelig kunne finde skatten (oppe i et træ) og så var der ellers fri leg og fangeleg med far her (den slags kan sprogbarrierer ikke ødelægge).

Ea var meget tilfreds med dagen, og så kan jeg jo heller ikke være andet, men skal nu lige afpudse mit franske vokabularium angående skattejagter…

Westmalle Dubbel af Krogager
Westmalle Dubbel et foto af Krogager på Flickr.

Det var næsten for godt til at være sandt. En lille pakke med belgiske godter på tilbud i det lokale supermarked. Ja, det bestod ganske enkelt i to Westmalle Dubbel og to Tripel samt et glas (med god tyngde) samlet i en lille sixpack-pose, der samtidig rent faktisk støttede et godt formål i form af en naturpark her i Belgien. Kan man ønske mere? Næ vel. Og det hele kostede 9 € – tja det er vel hen omkring 70 kr. Jo, der er også gode ting her i Belgien.

Bastogne kiks by Krogager
Bastogne kiks a photo by Krogager on Flickr.

Det kan jo ikke passe, at man efter 5 år i Belgien ikke har bagt sine egne Bastogne-kiks. Det kan man i hvert fald ikke sige om mig længere. Her er så resultatet. Opskrift fra nettet med en del ingefær, som så er en smule fremtrædende, men det gør nu ikke noget. Og en hel bøtte blev det til.

Så rundede vi simpelthen lige et af de skarpe hjørner. Nå ja, det var da godt nok kun et enkelt år, men inden for politik, hvor tingene jo ikke nødvendigvis holder så længe pga. valgperioder og den slags, så er et år faktisk temmelig længe. Særligt når det gælder et år uden regering.

Ja, Belgien har såmænd slæbt sig gennem et helt år uden en regering, der reelt er valgt til at lede landet. Der har jo da heldigvis været en form for regering, hvilket Europa nok skal prise sig lykkelig for, idet hele Europa jo blev ledet af denne ikke-valgte regering sidste efterår. Et helt Europa uden regering ville nok ikke være så fantastisk smart. Men, altså har det blot været et forretningsministerium, der har holdt hjulene i gang.

Det er da en spøjs tanke, ikke? Tænk engang, hvad der ville ske, hvis vi ikke kunne danne regering i DK. Jeg tvivler på, at det ville blive accepteret, at taberen af valget fortsatte på må og få i et helt år. Jeg ville i hvert fald være en smule knotten over at LL skulle fortsætte, hvis det endelig lykkedes at vippe ham af pinden – eller nærmere vippe Pia af pinden. Og a propos Kjæsrgaard, så er det da fornøjeligt at se, at der endelig er en anden dame, der stiller sig op og giver Pia lidt modWind.