Folkeskolelærer

Det har altid ligget mig nært at undervise. Ikke kun fordi mine forældre er folkeskolelærere – for ikke at nævne min søster, min onkel og min kusine – men i højere grad fordi, det er meget inspirerende at give fra sig og støtte andre mennesker på vej frem mod større lærdom, viden eller erkendelse.Mine første erfaringer på undervisningsfronten var egentlig badminton-træner i Løgstrup G.I og F. Det var aldeles underholdende på mange måder, og det gav samtidig ens egne evner på banen et stort skub. Man skulle jo gerne serve helt præcist osv.

Men, ser man på den lidt længere karrieremæssige horisont, så var den vel nok største undervisningsmæssige oplevelse og udfordring, da jeg i efteråret 2008 underviste 1. til 5. klasse på Glud Skole i musik og billedkunst. Og derefter var jeg støttelærer i børnehaveklassen. Her kan man tale om udfordringer, men samtidig en meget livsbekræftende oplevelse og erfaring. Man lærer meget om sig selv og sine evner som opdrager, når man beskæftiger sig så intensivt med andre folks børn. Al respekt til alle folkeskolelærere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *