Filosof

Med en hvis forkærlighed for oldtidens Grækenland – jf. historiestudiet – faldt det mig ganske naturligt at vælge filosofi, som sidefag. Det var jo den vestlige kulturs “vugge”, her blev “demokratiet” født og ikke mindst var det her nogle af de største tænkere havde haft deres gang.

Meget kan man sige, men jeg fik min sag for. Som sådan er det ikke besværligt at forstå grundtankerne hos de fleste filosoffer. Man skal bare lige have fat i, hvilke spørgsmål Platon stillede, og eventuelt forstå et par af hans svar, så er resten blot fodnoter til ham (som én klog mand vist engang har sagt). Så i korte træk skal man blot vide, at de fleste filosoffer har spurgt sig selv, hvad er virkeligt og hvad er godt og ondt.

Der hvor det så bliver svært, er når man skal forstå deres svar og begrundelser for samme. Og her fik jeg ærligt talt sved på panden fra tid til anden. Det var dog intet at regne for udfordringerne som brandmand, der var begyndt at indtræffe sideløbende med filosofistudiet. Så et af mine bedste minder fra samme studie var, da jeg måtte forlade en Kierkegaard-forelæsning for at slukke brand.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *