Den militære karriere

Da jeg i tidernes morgen blev indkaldt til session var der ingen tvivl i mit sind: Jeg skulle gøre militær karriere. Som minimum skulle det ende med rang af løjtnant. De mange timers krigsleg i skovene omkring Kølsen skulle ikke gå til spilde. Ekstremerne skulle udfordres. Den holdning havde jeg i omtrent 1 måned af værnepligten.

Tung morter

Det var ellers et ganske glimrende regiment og en spændende deling: Dronningens Livregiment, Stabskompagniet, Tung Morter-deling. Og en flok fornøjelige fyre. Men, det var jo i midten af 90’erne, og det virkede som om det danske forsvar endnu ikke havde defineret sin rolle på den internationale scene. Dermed var midlerne til øvelser mv. ganske begrænsede.

Beskidte soldater

Og man må jo også sige, at tunge morterer, der var anskaffet til forsvaret i henholdsvis 1949, ’52 og ’53 (således de graverede bronzeplader, der sad på mortererne), ikke ligefrem syntes at have en betydende rolle i et moderne forsvar. Slet ikke efter Den Kolde Krigs ophør. Disse små detaljer samlede sig til en lidt ærgerlig oplevelse af, hvad der jo ellers skulle have været en stor oplevelse. Ikke desto mindre fik jeg 9 fantastiske og underholdende måneder ud af det. Der var jo trods alt skydeøvelser i Boritslejren mv. og mindre øvelser samt ikke mindst torsdag aftner i Jomfru Ane Gade. Men planerne om den militære karriere blev altså lagt på hylden og dermed kunne man så se fremad mod andre mål.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *