Som kom den endelig. Julen. Man kan vel næppe sige, at den kom snigende, for som sædvanlig fløj december afsted og nåede man så overhovedet alt det man havde planlagt? Tjaa, vi har har stadig en nisselandskab, der ikke nåede at blive pakket ud af kassen, men til gengæld er hele Shanes julekalender blevet produceret og det i næsten to fulde udgaver. Så mon ikke det bliver en glimrende jul trods alt.

Det bliver i hvert fald afrundingen på endnu et år, der på ingen måder kan betegnes som kedeligt. Jobbet har budt på alverdens udfordringer på et felt, hvor væksten er overvældende, men hvor det modsat andre arbejdsområder kun kan siges at være noget skidt. Demens er foreløbigt kommet for at blive, men så er det jo også spændende at være med, der hvor man kan gøre en forskel.

På hjemmefronten står vi heller ikke stille og har engageret os til højre og venstre i foreningsarbejde og bestyrelsesarbejde. Godt for netværket, men det tager jo tid og energi. Og den har man ellers brug for, når man skal følge med tre døtre, der har fart på. 8, 5 og 2 år er aldre med krudt i på forskellig vis. Det giver faderen sved på panden, når moderen fortsat suser til Bruxelles med jævne mellemrum, men til gengæld er det et stort plus at have hende hjemme på fuld tid i andre perioder. Godt nok har hun så lige startet virksomhed, så fuld tid er et interessant begreb her hos os.

Lige meget hvad, så går det jo godt og det er vigtigt at få meldt ud til alle I derude, som vi kun ser for lidt til. Måske kan vi ændre på den sag i det kommende år. Hav nu i første omgang en rigtig glædelig jul. Nyd hinanden og højtiden og alt godt i det nye år!

Comments are closed.

Post Navigation