Fra tanke til tekst…

Det er slet ikke så let. Ideer kan man have nok så mange af, men hvordan får man dem så kommunikeret til andre mennesker? Det, er det gode spørgsmål, jeg har beskæftiget mig med i snart ti år. Og de erfaringer jeg på den baggrund har gjort mig er udgangspunktet for den hjælp og de ydelser jeg via siden her tilbyder.

Alle kan skrive – i en eller anden grad. Men der kan være mange hindringer undervejs til en tekst, der fungerer efter hensigten. Helt grundlæggende kan der jo være staveproblemer. Man kan også bremses af ens egen frygt for at kommaerne ikke lige er sat rigtigt, og hvad tænker læseren så? Den slags problemer er der heldigvis en løsning på, og jeg hjælper gerne.

Og hvordan er det nu lige med tekster til internettet? SEO (søgemaskineoptimering) er et udtryk, der florerer overalt på internettet, men hvad er det lige, og er det overhovedet muligt at skabe tekster, der hjælper ens virksomhed til flere kunder? Også de spørgsmål kan jeg give dig svar på og derved hjælpe dig og din virksomhed til bedre resultater.

Kan jeg hjælpe dig med andet? Tja, i virkeligheden er der ikke grænser for, hvad jeg kan hjælpe med. Tænker du på at få skrevet din virksomheds historie, eller har du brug for hjælp til idéudvikling eller egentlig redaktionelt arbejde i forbindelsen med en bogudgivelse, tidsskrift eller artikel, så er du ligeledes kommet til det rette sted.

Kig dig omkring og skriv så til mig, så vi kan komme i gang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *