Pyha, det var lidt af en weekend. Vi havde inviteret hele Eas klasse til børnefødselsdag nede i én af de lokale parker, så først måtte vi igennem et par dage med krydsede fingre i håbet om godt vejr, og derudover skulle der forberedes kager og skattejagt.

Men, så gik det faktisk også ganske godt. Der var i hvert fald intet i vejen med vejret. Og der er heller ingen, der kan klage over kagerne, der bestod af en kanelsnegls-kagepige med rødt vingummi-hår, og dertil kunne man så mæske sig i gulerodskage-muffins med lyseblåt, lyserødt og gult glasur. Det var så overdådigt, at det tiltrak stort set alle andre i hele parken og Line blev endda spurgt, om vi var professionelle fødselsdagsarrangører. Se, det var da en ide. Ea har i forvejen snakket en del om, at hun synes, far skal være bager.

Nå, men til trods for at der var en fantastisk legeplads i parken, så mente vi jo, at der skulle lidt ekstra til, så far her havde forberedt en lille skattejagt. Det viste sig at være noget af en udfordring. Først og fremmest fandt en flok fremmede unger skatten længe før "vores" børn, så der skulle lige forhandles lidt. Dernæst blev mine franskkundskaber udfordret på det grundigste – hvilket til sidst resulterede i et af børnene forsigtigt sagde: "Hr., må vi godt gå over og lege nu?". Man kan da i hvert fald ikke klage over mangel på høflighed, vel? Men, skattejagten blev nu hastigt forkortet, så vi endelig kunne finde skatten (oppe i et træ) og så var der ellers fri leg og fangeleg med far her (den slags kan sprogbarrierer ikke ødelægge).

Ea var meget tilfreds med dagen, og så kan jeg jo heller ikke være andet, men skal nu lige afpudse mit franske vokabularium angående skattejagter…

Comments are closed.

Post Navigation