Ja, det er jo da godt nok et par dage siden, men derfor kan man vel godt lykønske DK og jer derhjemme med et veloverstået valg. Nu da hysteriet har lagt sig, kan man vel godt tillade sig at summe lidt over resultatet. Set hernede fra var det jo et helt fantastisk valg. Det endte jo med, at der rent faktisk blev valgt en regering. Om det var den rigtige eller ej, vil jeg lige i denne omgang undlade at kommentere, men det er da fantastisk, at man kan vælge en regering på lidt over 20 dage. Hernede er der jo gået hen ved 15 måneder uden, at man er kommet til samme resultat. Det er endte så i den forgangne uge med, at den gode Verhofstadt gav endeligt op, for ikke at spilde mere af sin personlige karriere på det pladder. Så hellere komme videre ud i den internationele politiske sfære. Om det så er bedre skal jeg lade være usagt.

Og mens jeg nu lige er ved nyhederne fra Belgien, så kan man jo konstant blive overrasket over, hvor langt bagefter dette land egentlig er på mange områder. F.eks. har jeg i længere tid taget mig til hovedet over bilisternes manglende fornemmelse for sikkerhed. Især deres børns sikkerhed. Man kan ganske ofte se børn tumle rundt på bagsædet og rundt i bilen uden at være spændt fast – nå ja det gjorde vi jo også selv, da vi var små, men budskaberne fra sikkerhedskampagner i de sidste tyve år har alligevel sat sig fast, og så overrasker det jo, når der som noget helt nyt pludselig dukker sikkerhedskampagner op på belgisk tv, mens politiet ligeledes stiller lyspaneler op med opråb som: "spænd børnene fast" (i bilen altså…). Forhåbentlig virker det så.

Ja, jeg kan jo ikke afslutte ét blogindlæg med en form for løfte om at rette op på den manglende meddelsomhed i løbet af sommeren, hvis jeg ikke så netop gør det. Så hermed skynder jeg mig at kaste mig ud i yderligere skriftlige krumspring.

For som jeg nævnte i går, har det været en ganske begivenhedsrig sommer. Prikken over i'et – når man nu ikke kan tale om flere prikker over det bogstav – kan siges at være min såkaldte jobsamtale i sidste uge. Det var lidt af en oplevelse. Først og fremmest havde den sit udgangspunkt i en ganske hurtigt udfærdiget ansøgning, der igen baserede sig på gode venners insisteren på, at jeg burde sende en ansøgning, da rygtet gik, at ingen anden havde ansøgt. Altså var oddsne for et heldigt udfald ganske gode. Ikke desto mindre var der gået 7 uger uden en lyd, da jeg pludselig modtog en et-linjes e-mail, der i bund og grund bød mig at bekræfte min tilstedeværelse til en jobsamtale dagen efter. Man kunne vel ikke gøre andet end at bekræfte, at man så ville komme, til trods for at det var fristende at spille kostbar. Nåmmen, jeg mødte selvfølgelig op på det angivne tidspunkt, hvorefter jeg så måtte vente et kvarter over tid. Da samtalen så blev indledt, påstod min modpart, at jeg ikke havde indsendt en ansøgning, men i modsætning til ham kunne jeg ret hurtigt overskue bordet foran os, hvor min ansøgning lå. Og det fortalte jeg ham så. Den havde han med andre ord ikke læst. Nå ja, det kan jo ske. Så blev der lige købt tid ved at bede mig fortælle om mig selv. Den tid blev brugt til at opdage, at Aarhus Universitet ikke kaster om sig med officielle stempler på eksamensbeviser. Hvorfor stempler er så vigtige på disse kanter, aner jeg ikke, men det blev i hvert fald påpeget, hvorefter jeg ikke kunne holde en lidt spids bemærkning tilbage. Det er trods alt en smule anstrengende at høre på antydninger om validiteten af ens eksamensbeviser. Men normalt sender man jo originalen – kom det så… Her blev min stemme vist yderligere anstrengt, men det hjalp da så, at det endelig blev meldt ud, at jeg jo ville få jobbet. De havde som bekendt vist heller ikke andre kandidater.

Det sjoveste var så, at det efterfølgende gik op for min samtalepartner, at det hele ikke drejede sig om en fastansættelse men om et barselsvikariat. Her var det så, at han skyndte sig ind på sit kontor uden at give hånd og overlod undertegnede til sekretæren, der heldigvis havde styr på det hele. Og sådan indledte jeg så mit lille engagement med Europaskolen. Et vikariat i filosofi de næste 10 uger. Spændende og udfordrende – på flere måder.

Hold da op! Sikke en sommer. Ja ikke at der skete det helt store på rejsefronten. Kun en tur til Danmark og tilbage igen. Til gengæld skete der så rigeligt undervejs.

Bare lige for at få styr på sommerens indtryk kan jeg vist sige "check" til følgende:

– far for tredje gang CHECK

– renovering af badeværelse i sommerhus CHECK

– ansættelse som filosofilærer på Europaskolen CHECK

– kolbøtte på cykel CHECK

– briller efterladt på havets bund CHECK

– briller genfundet fra havets bund CHECK

– konstatering af alt for højt kolesteroltal (sikkert arveligt) – ja, jeg er vist ved at blive gammel CHECK

– et tabt arvelod = tåbelig familiestrid kørt op i spids CHECK

– ingen blogposter i ugevis CHECK

Det sidste skal der ændres på…

Seneste opdatering blev vist skrevet med en smule koldsved på panden til trods for, at det var midt i aldeles glædelige begivenheder. Som bekendt var vores lille Liva (ja, det skal hun hedde) kommet til verden, men det var som nævnt lige lidt for tidligt og dermed midt i et badeværelsesrenoveringsprojekt. Dermed var far her en smule presset.

Men, det er heldigvis gået over. Den unge dame har spredt hygge og glæde i den lille eller nærmere mellemstore familie. Begge storesøstre er mægtig interesserede i lillesøster om end Katinka mener, at Liva kun er hendes lillesøster og hun selv er Eas lillesøster. Man kan jo ikke have to småsøstre…

Badeværelset er nu færdigt – der mangler kun en besøg fra en elektriker – så nu kan der slappes af (og klippes hæk, slås græs, males dør og ordnes alle de andre hyggeprojekter, jeg havde planlagt). Så alt i alt er der ro over feltet og f.eks. hygger pigerne nu sammen om en lille foto-session med den yngste lillesøster.

Nu troede vi lige, at vi kunne planlægge det hele, men så var der èn, der ville det anderledes. Dermed blev vi forældre til vores tredje lille pige her til morgen kl. 10.59. For første gang som kejsersnit og lad det bare være den sidste gang på den vis, for det var ikke lige noget for far her.

Der var absolut ikke noget i vejen med hele proceduren, der gik meget stille og roligt og meget professionelt. Fra overlægen kom ind på operationsstuen til der kom en baby ud, gik der vel ikke mere end 5 minutter. Meget imponerende. Men det kunne så ikke ændre på, at jeg synes det hele var lidt skræmmende, når det nu var gået på naturlig vis de første to gange.

Nå, men timing er så ikke den nyankomnes force. Jeg var kun lige nået halvvejs rundt om den kommende brusebiche med nye fliser og dermed står der nu et mildt sagt halvfærdigt badeværelse og venter i sommerhuset i Pøt. Så nu skal der lige tænkes i alternativer. Men nu tager vi lige et døgns tid på barselsafdelingen og så må vi se, hvad der skal ske derefter.

Pyha, det var lidt af en weekend. Vi havde inviteret hele Eas klasse til børnefødselsdag nede i én af de lokale parker, så først måtte vi igennem et par dage med krydsede fingre i håbet om godt vejr, og derudover skulle der forberedes kager og skattejagt.

Men, så gik det faktisk også ganske godt. Der var i hvert fald intet i vejen med vejret. Og der er heller ingen, der kan klage over kagerne, der bestod af en kanelsnegls-kagepige med rødt vingummi-hår, og dertil kunne man så mæske sig i gulerodskage-muffins med lyseblåt, lyserødt og gult glasur. Det var så overdådigt, at det tiltrak stort set alle andre i hele parken og Line blev endda spurgt, om vi var professionelle fødselsdagsarrangører. Se, det var da en ide. Ea har i forvejen snakket en del om, at hun synes, far skal være bager.

Nå, men til trods for at der var en fantastisk legeplads i parken, så mente vi jo, at der skulle lidt ekstra til, så far her havde forberedt en lille skattejagt. Det viste sig at være noget af en udfordring. Først og fremmest fandt en flok fremmede unger skatten længe før "vores" børn, så der skulle lige forhandles lidt. Dernæst blev mine franskkundskaber udfordret på det grundigste – hvilket til sidst resulterede i et af børnene forsigtigt sagde: "Hr., må vi godt gå over og lege nu?". Man kan da i hvert fald ikke klage over mangel på høflighed, vel? Men, skattejagten blev nu hastigt forkortet, så vi endelig kunne finde skatten (oppe i et træ) og så var der ellers fri leg og fangeleg med far her (den slags kan sprogbarrierer ikke ødelægge).

Ea var meget tilfreds med dagen, og så kan jeg jo heller ikke være andet, men skal nu lige afpudse mit franske vokabularium angående skattejagter…

Westmalle Dubbel af Krogager
Westmalle Dubbel et foto af Krogager på Flickr.

Det var næsten for godt til at være sandt. En lille pakke med belgiske godter på tilbud i det lokale supermarked. Ja, det bestod ganske enkelt i to Westmalle Dubbel og to Tripel samt et glas (med god tyngde) samlet i en lille sixpack-pose, der samtidig rent faktisk støttede et godt formål i form af en naturpark her i Belgien. Kan man ønske mere? Næ vel. Og det hele kostede 9 € – tja det er vel hen omkring 70 kr. Jo, der er også gode ting her i Belgien.

Bastogne kiks by Krogager
Bastogne kiks a photo by Krogager on Flickr.

Det kan jo ikke passe, at man efter 5 år i Belgien ikke har bagt sine egne Bastogne-kiks. Det kan man i hvert fald ikke sige om mig længere. Her er så resultatet. Opskrift fra nettet med en del ingefær, som så er en smule fremtrædende, men det gør nu ikke noget. Og en hel bøtte blev det til.

Så er weekenden skudt i gang. For én gang skyld bliver den skudt i gang i et hæsblæsende tempo. Vi har på de første par timer – var oppe omkring kl. 8 – nået morgenmaden, tegnet med citronsaft (usynligt blæk) og fedtfarver, lavet koldbøtter og overvejet muligheden af at flyve med drager i vores 50 kvm store have. Det skal nok blive en god weekend.

Derudover håber jeg da lidt på at komme i gang med mit kursus i projektledelse. Det er lidt af et monsterprojekt – når man lige kikker på lærebøger og opgaver, men det ser meget spændende ud, så jeg er ikke ligefrem skræmt fra tanken. Sådan at få personlige erfaringer sat i system, tror jeg, bliver en stor aha-oplevelse. Den slags giver energi og lyst til mere.

Og kan vi nu holde dampen oppe hele weekenden, så kan det da være, at der bliver tid til at læse lidt videre. Lige i øjeblikket er det store læseprojekt Danmarkshistorien i 14 bind. Jeg har således kastet mig over Politikens DK-historie fra 60'erne. Meget velskrevet og underholdende, så det er slet ikke så tungt, som det lyder. Samtidig har jeg fået lyttet en masse til lydbøger. En hel ny verden har der åbnet sig for mig. Det er mest krimier, men jeg har rent faktisk også lyttet mig gennem både en "Landsbydegns dagbog" og "Tine". Jeg debaterer stadig med mig selv, om det fungerer at løbe samtidig med, at man lytter til den slags kanon-litteratur, men foreløbig er jeg positiv stemt. Jeg behøver trods alt ikke tænke så voldsomt for at trække vejret og holde benene i gang, og så kan man jo sige, at man på én gang passer både krop og sjæl.

Så rundede vi simpelthen lige et af de skarpe hjørner. Nå ja, det var da godt nok kun et enkelt år, men inden for politik, hvor tingene jo ikke nødvendigvis holder så længe pga. valgperioder og den slags, så er et år faktisk temmelig længe. Særligt når det gælder et år uden regering.

Ja, Belgien har såmænd slæbt sig gennem et helt år uden en regering, der reelt er valgt til at lede landet. Der har jo da heldigvis været en form for regering, hvilket Europa nok skal prise sig lykkelig for, idet hele Europa jo blev ledet af denne ikke-valgte regering sidste efterår. Et helt Europa uden regering ville nok ikke være så fantastisk smart. Men, altså har det blot været et forretningsministerium, der har holdt hjulene i gang.

Det er da en spøjs tanke, ikke? Tænk engang, hvad der ville ske, hvis vi ikke kunne danne regering i DK. Jeg tvivler på, at det ville blive accepteret, at taberen af valget fortsatte på må og få i et helt år. Jeg ville i hvert fald være en smule knotten over at LL skulle fortsætte, hvis det endelig lykkedes at vippe ham af pinden – eller nærmere vippe Pia af pinden. Og a propos Kjæsrgaard, så er det da fornøjeligt at se, at der endelig er en anden dame, der stiller sig op og giver Pia lidt modWind.