Det havde godt nok været en plan længe, men da der så lå sne på terrassen her til morgen, blev det ekstra presserende at få skiftet til vinterdæk. Nu skal vi jo også snart hjem til det kolde Nord, så det var nødvendigt at komme ned på værkstedet og få gjort noget ved sagen (vi har jo kun dækkene og ikke ekstra fælge).

Nåmmen, den slags er altid en begivenhed, hvor jeg lige skal tage tilløb, da det involverer kommunikation på fransk med en fyr, der efter min beskedne vurdering taler fransk med belgisk og måske endda brusselsk dialekt. Det er med andre ord ikke altid nemt at fatte, hvad der bliver meldt tilbage om bilens tilstand. Han har det så heller ikke altid nemt, når jeg forsøger at forklare et eller andet om nogle tekniske dele, jeg ikke engang kender de danske betegnelser for. Det har blandt andet bevirket ved tidligere lejligheder, at kommunikationen er blevet kogt ind til bemærkninger som “mort” (død) og “fini” (slut). Det kan man jo ikke tage fejl af. Heldigvis er det da endnu ikke hele bilen, der får disse betegnelser, men kun udskiftelige dele, så der er stadig liv i maskineriet.

Men, nu er min mekaniker og jeg så nået til et punkt, hvor han – tror jeg – forsøger at komme mig lidt i møde med en smule engelsk. Det er virkelig en lille smule, for som regel begrænser det sig til en afsluttende bemærkning med “allright” fra hans side. Så ved jeg, at vi har tingene på de rene. Modsat tog jeg så mig selv i at afslutte vores samtale i dag med et “d’accord”. Vel at mærke efter at han havde fortalt mig en lang smøre om arbejdsugens længde og hvorfor han ikke havde indkaldt hjælp til en lørdag, hvor garagen ellers var fyldt med biler. Det var i hvert fald, hvad jeg tror, han fortalte, og derfor satsede jeg og indskød dette “d’accord” for at signalere, at jeg havde fattet et eller andet i hans fortælling. Så vi er godt kørende på det kommunikative plan han og jeg.

Comments are closed.

Post Navigation