Så er det endelig dagen som vi vel alle har ventet på. Og det skal være en dejlig aften. Der er blevet kreeret hjemmelavet rødkål og anden skal snart i ovnen. Som et helt nyt tiltag står den i år på ris-á-la-mande-kage! Den er nu på køl og jeg er sikker på, at den går helt fantastisk godt med portvinen. Juletræet har været pyntet et par dage, der er julegudstjeneste på programmet og alt er sådan set som det skal være. Så der er vel bare at sige: Glædelig jul til alle! Håber I alle får en helt aldeles fornøjelig aften med gaver og sang og dans om træerne rundt i de små hjem.

Eneste mangel er nu bare det der drys af hvid sne, der godt lige kunne dale ned over os lige nu. Vi må nøjes med at se ud på de stormomsuste træer og den noget fugtige græsplæne – nå ja og så tænke tilbage på nogle af de gode varme oplevelser, vi har haft i løbet af året.

Gode stunder i sommervarmen

Gode stunder i sommervarmen

Se, det er jo et af de spørgsmål der trænger sig på, når man har rundet de fyrre. Som tidligere bemærket kniber det lidt med at følge med på den digitale front, om end jeg lige nu føler mig enormt godt kørende, da al min aktivitet inklussiv søvn logges via mit smarte armbånd, og min telefon så på baggrund af de data foreslår, at jeg da vist bør gå i seng tidligere end jeg ellers lige havde planlagt. Med andre ord er jeg fuldstændig opdateret mht. at lade digitale gadgets styre mit liv. Pyha, og godt for det, for det ville nok ikke gå uden…

Men, hvad så. Er der andet der trykker? Tjaa, jeg blev jo endnu engang mindet om min stærkt fremskredne alder og min manglende evne til rent faktisk at stå ved fakta fredag aften, da vi var inde og se teaterkoncerten Gasolin. Fantastisk oplevelse, flot opsætning og musikken var jo kendte blændende fortolkninger af god musik. Og som jeg bemærkede til Line i pausen, så “holder det stadig her 10 år efter”. Kunne så med det samme se, at der var noget galt. Vips, frem med telefonen og google (hov, der var den igen), der kunne afsløre at det er 21 år siden, Gasolin-forestillingen så dagens lys.

Det var så her, at hammeren faldt og jeg måtte indse, at der er flydt en del vand igennem åen, siden man var ung. Tænk at man nu kan tilføje minder, der ligger 20 år tilbage i tiden, og som vel at mærke relaterer sig til ens voksne liv!

Nå ja, det vil sige, at det for undertegnedes vedkomne nok ikke kan tælle som voksent liv, når man tilsyneladnde flyder rundt i en tåge af forestillinger om, at man fortsat er ung med de unge og kun lige er rundet de 30+.

Det var med nogen irritation iblandet en let rislen ned ad ryggen, at jeg opdagede, at jeg var håbløst bagud af dansen med hensyn til digitale hjælpemidler. Nå ja, jeg vidste nu nok godt, at min telefon var et par årgange bagud, men at alle vores såkaldte “smarte” enheder her i huset var smidt af valsen kom lidt som en overraskelse.

Det var nu ellers så godt. Jeg havde nemlig ønsket mig et “jawbone”, dvs. et lille armbånd, der kan holde styr på, hvor meget eller nærmere hvor lidt jeg bevæger mig i løbet af dagen. Og det fik jeg minsandten af min mor i julegave. Men, for nu at få armbåndet til at kommunikere, så skulle det jo i kontakt med en telefon eller Ipad eller lignende med bluetooth. Det har alle vores dimser og dingenoter, men tilsyneladende ikke i en version, der kan snakke med moderne dimser. Så pludselig var behovet for en tidssvarende telefon temmeligt presserende.

Nåmmen, for en gang skyld betød irritationen at der blev relativt kort vej fra tanke til handling og trods alt er min Ipad ikke så gammel, at man ikke via den kan købe en ny telefon. Så det gjorde jeg og på trods af at tdc ikke lige kunne finde ud af at aktivere sim-kortet før diverse raketter var landet, så er jeg nu totalt velkørende på telefon-fronten.

En smule selvmodsigende er det så ganske vist, at telefonen kan styre snart sagt alting, hvorved jeg slet ikke har brug for at bevæge mig væk fra sofaen. Men, så hidser armbåndet sig op og minder mig om, at få en vis legemsdel i bevægelse…

Ja, nu fik jeg vist fyret et par nytårs-fortsæt af for en uge siden, men derfor vil jeg da ikke undlade at sende en egentlig nytårshilsen ad denne vej også. Så godt nytår derude. Må det blive et af de rigtig gode!

Og hvad kunne det så indebære? Tjaa, som sagt ville det ikke skade med lidt mere motion og flere smil. Knap så meget stress og jag og flere gode timer med venner og familie. Så lad det være en advarsel: jeg kommer til at spame jer med opfordringer til hyggelige komsammener og gode stunder. Kan ikke love flere 1974’er-fester, men mindre kan vel også gøre det. Der er altid kaffe klar på kanden, så er man på Saksild-kanten er det bare at komme forbi.

Vi ses!

 

I erkendelsen af at det med håndskrevne julehilsner simpelthen ikke bliver til noget i år, forfatter jeg lige en lille hilsen her.

Så for nu lige at få det vigtigste med vil jeg ønske alle en rigtig glædelig jul og et helt fantasisk nytår. Der er selvfølgelig plads til forbedringer med hensyn til at få set venner og bekendte noget oftere. Hverdagen gør jo et irriterende indhug i ens fritid, og det går lidt ud over det sociale liv. Men altså, det må vi ændre på i 2015. Så skynder jeg mig også lige at melde kækt ud og sige, at 2015 også må blive året, hvor jeg løber meget mere og trimmer kroppen så den der målsætning om sixpack inden jeg blev fyrre kan indfries.  Lige nu er der vist mest tale om et fad…

Men, som sagt: hav nu nogle dejlige dage, nyd familien, vennerne, livet og så ses vi forhåbentlig i 2015.

Ved ikke lige hvor det kommer fra, men jeg er pludselig klar til at kaste mig ud i nogle af de puslerier, jeg før har rodet rundt med. F.eks. min lille blog. Det er både en lille mental ventil – jeg kan helt vildt godt lide at skrive løs – og så kan jeg forsøge mig med diverse smarte gadgets, der hjælper til at gøre den slags skriverier nemmere. F.eks. Hootsuite. Det skal lige prøves lidt mere af, så disse linjer skrives ikke på god gammeldags maner direkte ind i bloggen, men via Hootsuite. Jeg er sikkert håbløst bagud af dansen mht. hvad der rykker i de sociale medier og hvordan man benytter dem, men så kan jeg jo øve mig og kommer lidt op i omdrejninger.

Lige her på overgangen mellem sommer og rigtigt efterår kom jeg lige i tanke om en gruppe billeder, jeg har lagt på flickr. Kan ikke alene tage æren for dem, da min far er fotografen bag de fleste. Dejlige billeder, som minder om at efteråret ikke nødvendigvis er trist og farveløst.

Jeg er muligvis lidt bagud på alt det “populære”, men ikke desto mindre har jeg henover de sidste par måneder fornøjet mig med bøgerne bag tv-serien Game of Thrones. Kunne jo fornemme, at der var en vis begejstring for serien (som jeg iøvrigt ikke har set endnu), og så skulle jeg jo lige finde ud af, hvad hypen omhandlede. Nu er jeg så nogle tusind sider henne i monster-værket, og det er absolut underholdende. Mord, krig og intriger spædet op med fantasivæsner og kæmpeulve, som ovenikøbet har et tilsnit af varulve. Der er vist det hele. Derudover er der så et persongalleri, som stort set er umuligt at holde redde på. Godt nok afsluttes hver bog med ca. 100 siders oversigt over personer, men det gør simpelthen ikke sagen lettere. Så skulle man nu kritisere værket en smule, så ville det være på den detalje.

Spændende er det dog under alle omstændigheder.

Den har været parkeret længe. Så længe at det seneste der tilsyneladende skete i mit liv var sidste juleaften. Det er ikke helt sandt, så nu har jeg med lidt puslen og diverse fiksfakserier fået flyttet mine ting til en WordPress-installation, så det bliver lidt nemmere at holde styr på blogposter mv. Det er helt fantastisk. Jeg har savnet vældig meget at kunne skrive om løst og fast. Der sker jo ikke så lidt, og af og til er det godt for mit lille hoved at få sat lidt ord på oplevelserne. Så med lidt held kan frekvensen af opdateringer øges med et par hundrede procent på ingen tid. Det bliver sjovt.

Så skulle det være på plads – godt nok med en masse forbehold, men nu er jeg endelig ved at være på plads med en længe planlagt flytning fra drupal til wordpress. Forhåbentlig betyder det, at jeg langt om længe kan få kreeret lidt tanker på skrift. Det har været savnet og manglet. Bum bum.